![]() Klik for at zoome
|
Frankrig - Bourgogne Crémant de Bourgogne, "Perle de Vigne", Brut, G.R.Crémant er navnet der bruges, når der fremstilles store mousserende vine i Frankrig, uden for Champagne distriktet. Det må kun bruges om vine der er fremstillet efter den traditionelle metode. I Bourgogne, hvor denne crémant kommer fra, er den fremstillet på samme druer som bruges i Champagne, og smagen og stilen ligger tæt derpå.
Området og producenten: Siden 1877 har huset Louis Bouillot i Nuits-Saint-Georges fremstillet Crémant de Bourgogne. Crémant er fremstillet efter Champagnemetoden, hvor vinen gærer i flasken i 9 måneder, til den har opnået sine fine perlen. Vinen: "Perle de Vigne" er en enestående Crémant, der skylder sin friskhed og rige smag Chardonnay-druen, som i forening med Pinot Noir’s vedholdende smag giver vinen en fin balance. I glasset: Denne Crémant fremstår som en champagne i glasset med fine intense bobler og en duft af friske bær, sommer, græs og pærer. Smagen er intens og vedvarende med elegante frugt og blomster nuancer i den lange smag. Louis Bouillot, Crémant de Bourgogne Brut, "Perle de Vigne", er en fremragende aperitif og en god ledsager til fisk, lyst kød og mild ost. Serveringstemperatur 8–10 grader. Pressen: VinAvisen: 5 ud af 5 stjerner (Uge 50 / 2011) Den Franske Lilje 2010 (23-04-2010)
Lækker crémant med fine, små bobler, en liflig duft og en kompleks smag med dejlig frugt. Vinavisen |
|






